HADSUND EGNSMUSEUMS HISTORIE. 24. DEL

Julekalender 24. Dec. 2014

Hadsundby ønsker alle en fantastisk glædelig jul, og tak fordi i har fulgt med i Egon Larsens museums historie. Vi ønsker jer alle et lykkebringende 2015

Glædelig-jul-og-godt-nytår-hadsund

Rosendal

78

I 1977 var de gamle pandeplader på udbygningerne næsten rustet op og utætte, så der skulle stå spande og baljer på loftet. Der blev lavet aftale med tømrermester Knud Højberg om arbejdet med oplægning af etternitplader med hjælp af mænd fra kommunen, og jeg fik den vanskelige opgave at få disse mænd til at foretage sig noget.

Der var en med højdeskæk og en anden var ude på fiduser, en dag gav jeg ham fri, da han fortalte at hans mor var død, for senere at lære fra kommunen, at det ikke var første gang. Heldigvis var der to mænd mere, der ikke gik af vejen for arbejdet, og de hjalp tømrerne med deres arbejde. Mit job var at få pandepladerne ned, så der var klart til tømrerne, men en formiddag gik det galt med mine mænd, de var begyndt at drikke i skurvognen det meste af dagen, og det eneste hjælp jeg fik af dem var med at rulle presenningen ud på taget, og så måtte jeg selv binde den fast.

Det gik godt med de fleste snore; men da jeg nåede til den sidste, forsvandt stigen under mig på den isfrosne jord og jeg faldt ned på jorden og knuste min venstre hæl. På sygehuset sagde de, at den kom jeg ikke mere til at gå på eller køre bil med; men efter 6 måneder gik jeg igen og det har jeg gjort siden. Efter hjemkomst fra sygehuset gik jeg ved hjælp af krykker, og det var ikke det store arbejde jeg kunne udføre. Dog kunne jeg medvirke i det store registreringsarbejde i udbygningerne, heri medvirkede to kontorpiger fra Rådhuset.

79

LOKALHISTORISK ARKIV 

Som tidligere nævnt var museet i 1975 med i billedindsamlingen, og senere var vi herfra med ved en fællesindsamling af protokoller fra foreninger, handel og industri m.m. Dernæst blev det foreslået at stifte en lokalhistorisk forening for hele det Nordjyske Amt med navnet LANA som står for Lokalhistorisk Arkiv Nordjyllands Amt. Der var ikke den store begejstring her i museet, af bestyrelsen var jeg den eneste, der var med på ideen. Så det blev en længere diskussion, men tilsidst sagde formanden, at hvis jeg syntes vi skulle med, ja så skulle jeg også selv gøre arbejdet.

Dermed fik vi et lokalhistorisk arkiv i Hadsund Kommune. Det er senere blevet til seks arkiver rundt om i den gamle kommune, og der har været et godt samarbejde med forskellige foredrag om egnshistorie, slægtsforskning og udgivelse af lokalhistorie gennem årene til glæde for mange i og uden for kommunen.

Her tænker jeg på de mange personer, der i årenes løb har fået hjælp fra arkiverne i Hadsund lige fra billeder af gårde, huse, bygninger og personer m.m. Derforuden har museet og Lokalhistorisk Arkivs bestyrelsesmedlemmer medvirket ved udgivelse af lokalhistoriske blade og tidsskrifter, samt ydet hjælp til et væld af bogudgivelser i form af oplysninger og billeder.

Utallige slægsforskere fra nær og fjern har nydt godt af vort kendskab til egnens beboere og til tilgængelige kopier af gamle kirkebøger, folketællinger og andre gamle dokumenter, der alle er håndskrevne med gotisk skrift, der kræver at man kan læse det.

For mig blev det til mere end 30 år med flere hundrede ark afskrevet fra gammel gotisk skrift, og mange slægtsbøger, til glæde og gavn for de mange interesserede slægtsforskere rundt om i verden, der har søgt og fået oplysninger vedrørende deres slægt, og mange har besøgt museet og arkivet i den anledning.

Omkring 20 slægtsbøger er det blevet til, og jeg har også hjulpet med oplysninger ved udgivelser af bøger.

En person var så glad for min hjælp at hun gav mig kr 7000 til museet, så vi kunne købe et læseapparat til mikrofilm til bl.a. kirkebøger og folketællinger m.m.

Jeg har stadig kontakt med en del af disse trofaste mennesker, og nu hvor jeg næsten ikke kan se mere, er det en stor glæde for mig at modtage et besøg.

I 1980erne blev der stiftet flere arkiver i Hadsund Kommune. Veddum og Omegn Arkiv var det første og de dækkede kun det halve af Skelund Sogn, dernæst kom Als og Hurup arkiver, der delte Als Sogn ved Haslevgårde Aa. Senere kom Skelund og Visborg arkiver med. Fra 1982 var arkiverne sammen om udgivelse af bladet ”Lokal Historie i Hadsund” med Helge Quistorff som redaktør, trykker og udgiver af bladet. Arkiverne skulle levere historierne og tegne annoncerne, der støttede bladet. Det var imidlertid alt for optimistisk sat med 10 stk pr år, derfor kørte vi helt fast i 1985.

Efter den skuffelse besluttede vi i de fem daværende arkiver, at arbejde hen imod, at vi kunne udgive et blad eller to pr. år uden annoncer; og efter flere møder og forhandlinger blev vi enige om, at udsende et gratis prøvenummer i fotokopi i 1987, for at se om der var grundlag for at tegne abonnementer, og det gik så godt at vi kunne udgive bladet ”Gammelt Nyt” der stadig udkommer to gange om året.

ALS HJEMSTAVNSMUSEUM

Ved Als Hjemstavnsmuseum var der også meget arbejde at udføre i 1980erne. Bl.a. blev ret store dele af loftet skiftet. Loftet bestod af en en kvart tomme høvlet og pløjet fyrretræ. Det gamle loft var andgrebet af borebiller, og da loftet var fornyet skulle al træværk sprøjtes mod borebilleangreb og det klarede et firma fra Esbjerg. Vi fik kr 35.000 til udskiftning af loftsbrædderne samt sprøjtnng efter at vores borgmester Jens Erik Bech havde set hvor angrebet træværket var.

Inden der kunne sprøjtes, skulle alt ud af museet og i stedet for at flytte det hele på Rosendal, lejede vi en kontainer med klimaanlæg, som alle effekterne blev flyttet ud i.Så var der klart til sprøjtning og jeg holdt min 65 års fødselsdag i Als den dag og nabokonen kom med lagkage til os. Museet blev holdt lukket nogle dage inden vi kunne flytte det hele ind igen.

Efter den store reparation blev museet genåbnet med daglig ledelse og opsyn af Ras Rasmussen og Regnar Thorup, Als.

BLYSÆTTEMAKSINEN

Da Hadsund Folkeblad gik over til den moderne trykketeknik blev museet tilbudt en af de gamle blysættemaskiner, som var et virkeligt teknisk vidunder, der automatisk kunne klare flere funktioner. Teksten blev støbt i bly, alt imens den blev skrevet på tastaturet. Det var nødvendigt at skilde maksineriet ad, da den ikke kunne komme ud af dørene. Så jeg skildte maskinen ad, alt blev nøje noteret og lagt på gulvet, det blev kørt på Rosendal og lagt ligesådan på gulvet, før det blev samlet igen. Jeg var glad for at bogtrykker Møller Sørensen stadig brugte en blysættermaskine, så jeg kunne se hvordan vidunderet skulle samles igen.

I 1983 blev Vibeke Foltmann deltidsansat som leder samt til kontorarbejde. I de år Vibeke var ved museet deltog vi i flere udstillinger. En af disse udstillinger var hos boghandler Lorentz Nielsen og bestod af en serie ret store fotostater af Marthinus Petersens billeder fra Hadsund. Fotoarbejdet belv foretaget af Flemming Berendt, Espergærde, og resten af arbejdet med plader og opsætning af billeder stod jeg for.

DEN 4 MAJ 1985.

40 årsdagen for Danmarks befrielse den 4. Maj 1945 blev mindet med udstillinger i alle museer og biblioteker landet over. I ugerne før havde vi efterlysninger i aviserne om ting og sager fra krigens tid. Der kom mange henvendelser fra borgerne, som jeg besøgte og lånte effekter af til udstillingen, så sammen med det vi havde på museet blev det en fyldig og god ustilling, der også var velbesøgt.

På dagen den 4. maj var der mange gæster og vi kom til at kende flere, der kunne berette om hændelser under krigen. Disse mennesker besøgte jeg senere med en båndoptager og fik beretningerne optaget eller nedskrevet. Det var en spændende tid at være med til. Bangsbro Museum ønskede at registrere alle effekter fra krigens tid og oplysninger om de indlånte ting, hvor og hos hvem det befandt sig.

80

MUSEET ANSÆTTER EN UDDANNET MUSEUMSLEDER

I 1987 blev der stillet krav fra Statens Museumsnævn, at museet skulle stile mod at hæve årsindtægten op på kr 500.000 alt i alt med procenttillægene. Museets økonomi var ret god pga. Harald Gades tilskud, museets egne indtægter og tilskud fra Stat og Amt.

Bestyrelsen skulle nu igang med en større opgave, og jeg søgte oplysninger hos Palle Friis i Museumsrådet, det var rart at have et sted at vende sig hen efter hjælp. Museumsbestyrelsen havde flere møder med borgmester Jens Erik Bech, medlemmer af byrådet, medlemmer af museumsrådet og Palle Friis. Jeg husker ikke lige alle disse menneskers navne. Ofte deltog hele museets bestyrelse eller et forretningsudvalg bestående af formand, kasserer og sekreatær. Efter en del møder i sommerens løb stod vi nu med tilsagn om at hæve museets årsindtægt op på kr 550.000.

Nu var vi klar til at få en annonce indrykket i Akademikernes Fagblad og søgte en faguddannet leder. Vi modtog flere ansøgninger til stillingen og bestyrelsen var samlet for at udvælge tre ansøgere, der alle kom til samtale med bestyrelsen, og selvom vi stod med en årsindtægt på kr 50.000 mere end Statens Museumsnævn forlangte, havde vi kun råd til at ansætte en nyuddannet, og således blev Lise Andersen ansat og påbegyndte arbejdet som leder af Hadsund Egnsmuseum fra Februar 1988.

JERNALDERGRAVE OG GLASHYTTER

Inden jeg slutter historien om museet vil jeg lige nævne, at museet i 1966 medvirkede ved udgravninger af de første glashytter i Danmark på Tinsholt mark i Glargårdene under Peter Riismøllers rådgivning.

To år senere kom der under pløjning en stor sten, samt nogle potteskår op på Anker Steffensens mark. Dette blev meddelt til Skånvad ved Hadsund Egnsmuseum, som forestod udgravningen af en grav fra jernalderen med flere lerkar, et fint ornamenteret drikkebæger på fod samt dele af knive. På denne mark blev der gennem 1930erne bortsprængt en mængde kampesten, uden at man var bevidst om, at det drejede sig om stensatte grave fra jernalderen.

Efter udgravningen i 1966 lavede jeg en aftale med Anker Steffensen om, at afmærke de sten han pløjede på, så vi senere kunne undersøge stederne, og i flere tilfælde viste det sig at være ødelagte grave med enkelte sten og knuste lerkar. Efterhånden tegnede der sig en jeraldergravplads ned ad skråningen i øst-vest retning.

I årene 1988-89 talte Anker Steffensen om nogle mærkelige røde pletter han nu var stødt på under pløjning. Ålborg Museum fik en sandprøve af pletterne og svaret kom skuffende tilbage, – at det lignede meget rødt sand. Anker havde ikke lige ventet det svar, og opfordrede mig til at undersøge de mystiske røde pletter og derved kom vi på sporet af de gamle glashytter.

Ved undersøgelsen af de røde pletter fremkom mange brudstykker fra glasfremstillingen i Glargårdene, og jeg kontaktede museumsinspektør ved Ålborg Museum, Jan Kock .

Jan Kock kom ret hurtigt på besøg i Glargårdene, og var meget interesseret i de fund vi havde gjort, og vi indledte et meget godt samarbejde med Jan Kock i disse år, hvor vi kunne føre bevis for de tidligere tvivlsspørgsmål, der var opstået gennem tiden. Historien om Nordens første glasfremstilling i Glargårdene kan læses på her på siden.

Hermed har jeg nævnt en del af de mange opgaver vi gennem årene har løst og i 1988 stod vi nu med to velfungerende museer, Als Hjemstavnsmuseum, Hadsund Egnsmuseum samt 5 af de 6 nuværende lokalhistoriske arkiver.

Som tak for min store interesse og indsats for museet modtager jeg stadig Harald Gades legat fra Margrethegården hvert år. Legatet blev uddelt til mig første gang da Harald Gade fyldte 90 år i 1975. I 1991 blev jeg tildelt Nansen prisen for min indsats.

81 82

Selvom det har været et meget stort arbejde, er det blevet belønnet med mange gode oplevelser til de forskellige bestyrelsesmedlemmer gennem årene.
Hadsund 2010.
Egon Larsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.