Jule gåsens lange vandring

Jule gåsens lange vandring,
Af Egon Larsen, Hadsund

Det er velkendt, at der i gamle dage om efteråret blev drevet flere tusinde af fede Stude ned gennem Jylland til Tønder, Husum og helt ned til Itzeho. Det var jo den ene­ste måde, der kunne lade sig gøre at transporters Oksekø­det frem til forbrugerne på i frisk tilstand.

gås

Det er nok mindre kendt, at det samme var tilfældet med Julegåsen. Flere steder i Jylland er der blevet drevet store flokke af Gæs frem til de store Byer. Her fraHadsund egnen blev Gæssene drevet helt til Randers og Aarhus. Omkring 1870 boede Just Jensen i Halkærstedet, det nuværende Mosely. Her begyndte han at opdrætte store flokke af Gæslinger og også omegnens Landmænd fik ban sat i gang med at opdrætte så mange gæslinger som muligt, hvorved de også fik en kærkommen ekstra fortjeneste.

Om efteråret, når høsten var kommet i Hus, blev alle gæs fra oplandet samlet på Markerne ved Halkærstedet. I de første år var der omkring 200 gæs at drive til Byerne, men senere i 1885 var tallet vokset til 500-600 gæS.Som drivere og vogtere deltog Just Jensen og hans sønner Jens Marinus, Christian, Søren Th. og Ludvig Justesen sammen med 4-5 store Skoledrenge, der havde fået fri fra Skolen, så længe turen varede.

Nu var alt så klar til at begynde på den lange vandring. Det første besvær der meldte sig, var at holde gæssene samlet og drive den ind over Marienhøjs Marker imod Had­sund og her er de muligvis kommet ned af den nuværende Markedsgade. Her i Hadsund var drivernes vanskeligste opgave, at få alle gæs drevet ned til Fjorden og få hele flokken i Vandet. Der var i forvejen sørget for flere Både og Mandskab, der skulle hjælpe til med at holde sammen på flokken, mens den svømmede over Fjorden, men selv om der blev passet godt på, forløb turen ikke altid udentab af Gæs. Når man så var kommet gennem Syd Hadsund, drev de for det meste ind over de afhøstede Marker, hvor gæssene kunne finde føden imens driften vandrede lang­somt fremad. Turen mod Randers og Aarhus var efterhånden

lagt i faste rammer og der blev overnattet de samme steder på store firelængede Gårde, hvor gæssene kunne være på den lukkede Gårdsplads. Mandskabet blev godt be­værtet og natten tilbragte de i Laderne. Inden de drog videre næste dag skulle der betales for opholdet og ren­gøring af Gårdspladsen efter gæssene, og for det mesteblev der betalt med gæs. Der blev handlet med gæs overalt hvor Just Jensen og hans sønner kom frem og de kla­rede alle former for handel. Der var ofte folk, som ger­ne ville sælge af deres egne gæs eller i andre tilfælde ville bytte ældre med unge gæs, så de på den måde kunne få nyt blod ind i bestanden, men de fleste folk ville dog købe. Det var jo med at sikre sig en gås eller to, selv om det var i September måned og alle som købte på denne tid af året var indstillet på at passe og fodre deres gæs indtil Julegåsen kunne komme på bordet. Efterhånden nåede gåsedriverne Randers, men der har de nok ikke drevet gæssene gennem Byen, her er de muligvis drevet Vesten om lige i udkanten af Byen, for der var

Skitse af kunstmaler Sven Skou   Købmand J.M Justesen har i går modtaget ca. 800 gæs til videre forhandling. Gæsene drives ad landevejen syd på og sælges mest i Århusegnen.
Skitse af kunstmaler Sven Skou
Købmand J.M Justesen har i går modtaget ca. 800 gæs til videre forhandling.
Gæsene drives ad landevejen syd på og sælges mest i Århusegnen.

jo også de største muligheder for at sælge gæs til beboerne, hvoraf nogle købte flere gæs, som de senere selv kunne tage på Torvet med lige inden Julen.

Inden driften forlader Randers må gæssene endnu engang over Vand, men denne gang er det ikke så stort et pro­blem for Gudenåen er ikke så bred og antallet af gæser heller ikke så stort mere som da driften drog afsted.

Efter at Gudenåen var passeret, bevægede driften sig langsomt ud på den sidste del af turen mod Aarhus, alt efter den samme fremgangsmade som hidtil. Dog var nogle af gæssene meget udmattede efter den lange vandring og flere af dam kunne knap nok gå. Så måtte driverne træde hjælpende til og gå med en gås under hver arm og for at slippe af med de dårligste gæs, blev prisen nedsat. Endelig efter flere dages langsom vandring nåede driften Aarhus og de sidste gæs blev solgt. Dermed var turen slut for denne gang og mandskabet kunne nu nyde hjemturen med Toget til Hadsund.

Frem til nogle år efter Århundredskiftet blev denne form for gåse transport benyttet. Efter mange år deltog Just Jensen dog ikke mere som driver, det blev lagt i hænder­ne på sønnerne Christian, Søren Th. og Ludvig Justesen sammen med flere hjælpere.

Jens Marinus Justesen etable­rede i 1878 Forretning ved hjørnet af Torvet i Hadsund og var derfor ikke mere med som driver, til gengæld var det ham der de seneste år forestod opkøbet af gæssene.

Her skal til slut lige nævnes et par af de mange episo­der, som de var ude for i årenes løb.

En dag da driften fulgte vejen, kom der en Mand Cyklende og han kørte uden hensyn gennem gåse flokken, så gæssene fløj til alle sider. Da cyklisten nåede den bagerste dri­ver, blev han væltet i grøften af Christian, hvorved den fremmede blev vred og sagde: “De ved vist ikke hvem jeg er”, hvortil Christian svarede: “dee er a osse liglåe mæ, for do ska eet kyer øver miin ges”. Det blev efterfulgt af et drag over nakken af Christians stok og derefter fortsatte han sin vandring.

Et år gjorde Ludvig en god handel med en mand på Randers egnen, som købte 50 gæs og betalte med en Check. Da Ludvig kom hjem og glædestrålende viste sin Far Checken, udbrød faren dog: “Ååe din tosse knæjt trover do da ver­kelig, at vi ka fo peng for sønen lap papir”, men til Just Jensens store forundring, blev der kun forlangt hans underskrift.

Denne beretning findes kun i overleveringer fra Ludvig Justesen og er fortalt af hans sønner Carl, Thinus og Jens Justesen.

Uddrag af Hadsund Avis. Lørdag den 5,September 1903,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.