HADSUND EGNSMUSEUMS HISTORIE. 14. DEL

Julekalender 14. Dec. 2014

MUSEUMSRÅD I NORDJYLLANDS AMT

I 1970erne skulle der oprettes museumsråd i hele landet, og her i Nordjyllands Amt var nogle museer begyndt at ansætte faglige ledere, som afholdt to møder om året på skift hos hinanden. I 1975 blev der afholdt møde på Læsø og vi her i Hadsund blev opfordret til at sende et bestyrelsesmedlem. Det blev undertegnede der skulle møde i Frederikshavn den fastsatte dag kl 9.00.

Vi mødtes som aftalt på havnen og dengang kendte jeg ikke ret mange museumsmennesker. Da vi var vel ombord på færgen blev mødet holdt under overfarten til Læsø, hvor jeg nævnte sammenlægningen af Als- og Hadsund museer. Ankommet til Læsø var vi rundt at se øen bl.a. det tangtækkede museum, og var kørende med Palle Friis fra Hjørring Museum og vi fik nogle gode råd om sammenlægningen, der skulle hedde ”fusion” da det var Hadsund Egnsmuseum, der skulle lægges under Als Hjemstavnsmuseum, som allerede var statsanerkendt. I modsat fald ville vi miste statsanerkendelsen. Vi fulgte rådet fra Palle Friis og fra 1976 var vi et statsanerkendt museum med een bestyrelse til at ivaretage begge museer.

Vedtægter Hadsund museum Als hjemstavnsmuseum

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *