De røde pletter i Glargårdene 1990

Omtalt i artiklen: Den nyere tids glashistorie i Glargårdene.

Den røde plet på gårdejer Anker Steffensens mark i Glargårdene, matr. 18a fri- lagt i eftersommeren 1990 af amatørarkæologerne Jørn og Egon Larsen, Hadsund. I forgrunden anes det først gravede hul. Billederne er scannet ind fra farvefotos og yder desværre ikke rigtig den mørkerøde farve retfærdighed.
Den røde plet på gårdejer Anker Steffensens mark i Glargårdene, matr. 18a fri-
lagt i eftersommeren 1990 af amatørarkæologerne Jørn og Egon Larsen, Hadsund.
I forgrunden anes det først gravede hul. Billederne er scannet ind fra farvefotos
og yder desværre ikke rigtig den mørkerøde farve retfærdighed. 
Her er der blevet gravet endnu et hul i den kraftigst farvede røde plet. Det spæn- dende ved dette hul var, at det skubbede det røde sand med den største dybde, hen for enden af den røde stribe, som anes i forgrunden.
Her er der blevet gravet endnu et hul i den kraftigst farvede røde plet. Det spæn-
dende ved dette hul var, at det skubbede det røde sand med den største dybde, hen
for enden af den røde stribe, som anes i forgrunden.

 

 I forgrunden til højre for den røde stribe ses en med sand opfyldt hulning i jorden, som kunne udlægges, som en mulig fyrkanal i en ovn.  I baggrunden anes endnu et muligt ovnaftryk med sandfyldte hulninger forsåvidt på de rigtige steder. Øverst til højre et stenanlæg af en art. En meget spændende og mystisk lokalitet, må man sige, men det er langtfra alt.

I forgrunden til højre for den røde stribe ses en med sand opfyldt hulning i jorden,
som kunne udlægges, som en mulig fyrkanal i en ovn. I baggrunden anes endnu et
muligt ovnaftryk med sandfyldte hulninger forsåvidt på de rigtige steder. Øverst
til højre et stenanlæg af en art. En meget spændende og mystisk lokalitet, må man
sige, men det er langtfra alt.

 

Her ses det frilagte område fra syd med de omkringliggende marker, hvor de mange fund af gammelt glas og andre rester fra en glashytte blev gjort. I den nordlige afdeling blev der frilagt et par store rødlige pletter og ude bag ste- nen  i afdelingen til venstre fandtes en mængde ornamenterede potteskår fra jern- alderen. I forgrunden ses en udgravning, som af de lærde spøgefuldt blev kaldt ned- gangen til kælderen. Det var en prøveopgravning af en med jord opfyldt grøft med rester fra stenalder/bronzealder.
Her ses det frilagte område fra syd med de omkringliggende marker, hvor de mange
fund af gammelt glas og andre rester fra en glashytte blev gjort.
I den nordlige afdeling blev der frilagt et par store rødlige pletter og ude bag ste-
nen i afdelingen til venstre fandtes en mængde ornamenterede potteskår fra jern-
alderen. I forgrunden ses en udgravning, som af de lærde spøgefuldt blev kaldt ned-
gangen til kælderen. Det var en prøveopgravning af en med jord opfyldt grøft med
rester fra stenalder/bronzealder.

 

Her ses det frilagte areal fra vest mod øst. I baggrunden ses den østlige afdeling, hvor der blev fundet små røde pletter, samt en forkullet træstamme af ca. 15-20 cm tykkelse og vel halvanden meters længde.
Her ses det frilagte areal fra vest mod øst.
I baggrunden ses den østlige afdeling, hvor der blev fundet små røde pletter, samt
en forkullet træstamme af ca. 15-20 cm tykkelse og vel halvanden meters længde.

 

 Fra den store dag sidst på året, hvor der blev foretaget opmåling af lokaliteten af museumsinspektør Jan Kock og landmåler Jan Slot Carlsen.

Fra den store dag sidst på året, hvor der blev foretaget opmåling af lokaliteten
af museumsinspektør Jan Kock og landmåler Jan Slot Carlsen.

 

Her museumsinspektør Jan Kock med reflektorspejlet. Fundene var blevet opridset med streger i sandet, som så skulle opmåles via en masse opmålingspunkter, en tjans som det dog hurtigt blev overladt mig selv at fuldføre. En absolut festlig og fornø- jelig dag og i forbindelse med de mange glasfund på de omkringliggende marker, må det siges at være forståeligt, at lokaliteten i første omgang blev opgjort til at kun- ne være et nyt glashyttefund i Glargårdene.
Her museumsinspektør Jan Kock med reflektorspejlet. Fundene var blevet opridset
med streger i sandet, som så skulle opmåles via en masse opmålingspunkter, en tjans
som det dog hurtigt blev overladt mig selv at fuldføre. En absolut festlig og fornø-
jelig dag og i forbindelse med de mange glasfund på de omkringliggende marker, må
det siges at være forståeligt, at lokaliteten i første omgang blev opgjort til at kun-
ne være et nyt glashyttefund i Glargårdene.

 

 

 

En tanke om “De røde pletter i Glargårdene 1990”

  1. Vedr. De røde pletter i Glargårdene.
    I 1996 blev de røde pletter på matr. 18a i glargårdene frilagt igen under ledelse af Jens N. Nielsen, Aalborg Historiske Museum og tanken om, at der kunne foreligge et muligt nyt fund af en glashytte i Glargårdene blev derved skrottet og afvist som et “naturfænomen”
    I de seneste år er der dog sket visse fremskridt i sagen, som synes, at kunne bringe de røde pletter i Glargårdene på banen igen.
    Per Nørnberg fra Århus Universitet har udført omfattende forskning af rød sand med henblik på det røde sand på Mars.
    På grundlag af hans forskning foreligger der nu videnskabeligt belæg for, at det røde sand og de ovnlignende aftryk i sandet virkelig ér blevet frembragt ved kraftig ildspåvirkning,eftersom det røde sand har et indhold af rødbrændt jernoxyd samt magnetisk jern.
    Han kom til Glargårdene for at se det røde sand, vi havde fundet på matr. 18a. da området blev frilagt igen i 1996.
    Ligeledes har han set på fund af rød sand nede ved Silkeborg, hvor der pudsigt nok også befinder sig glashytter i nærheden.
    Der begynder nu at tegne sig en mulighed for, at nogle af de røde pletter i Glargårdene kan være frembragt ved, at man har brændt træ til aske på disse steder til brug i glashytterne.

Skriv et svar til Jørn Larsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *