Hadsunds forretninger og Virksomheder. (1912 – 1932)

Hadsund: Niels Harbos erindringer fra Barn og Ungdom i Hadsund…………………..

Jeg har om talt enkelte forretninger, hvor jeg kom for at handle, men jeg vil prøve, at fortælle om byen og dens handlende i den pe­riode.

Jeg vil begynde ved Hotel Hadsund, og tage den side af gaden først. Hotellet ejedes af Gotfred Frederiksen, han købte det i 1923, han kom fra Hjallerup, hvor han ejede Hjallerup Kro.

Næst efter kom “De Apolly” som det hed indtil G. Frederiksen købte det og byggede et stykke mere til, så kom det til at hedde “Det røde Hus” (nu Storegade 1 - 3, 1912) men det skete senere og jeg tror Frederiksen, besluttede det ret hurtigt for han sagde” A ka et lie dee hall hus”

Der hvor tilbygningen blev lavet lå en træbarak med købmands­forretning, Købmanden hed Jens Sørensen, men blev kaldt “Mogens­jens” fordi hans Fader hed Mogens, det er ham Mogensgade er kaldt op efter.

Til højre nr. 07 biografen. Derefter nr. 1 og 3 De Apolly (Det røde hus). Til venstre bankpladsen, nr. 4 Købmand C. M. Schmidt og nr. 2 Færgegården samt Vestergade med Købmand Godskersen Andersen.

Jens Sørensen, lignede ikke en forretningsmand, han gik altid med kasket, og sort krave i stedet for flip i forretningen, han havde ingen stor kundekreds. Men han havde været i Amerika, og en dag han talte med en anden mand, sagde Jens Sørensen, at han kunne få alle folk i byen til at handle hos sig.

Han indgik et væddemål med Otto Christensen om og Sørensen vandt. Det gjorde han ved at købe et større parti Svesker, de kom med banen og så begyndte han at køre dem hjem på en trillebør. Der var lang vej og han skulle jo hvile og tørre sveden af, så han havde tid, til at hilse og snakke med folk på, gaden og da mennesker jo er født nysgerrige, ville de vide hvad det var han kørte med, hvortil han sagde at han havde en god ven i Kalifornien, som havde skrevet til ham, at han havde nogle ualmindelige fine svesker i år og at han ville sende ham nogle, og nu var de kommet, så han regnede med begynde salget af dem i morgen.

Folk kunne jo se at der stod “fine kaliforniske svesker” på kas­serne, og rygterne kan løbe stærkt, så dagen efter var der kø og træng­sel i den lille butik, for at få svesker. Nu var det bevist, at han kendte reklamens magt.

Huset var bygget af Fotograf Larsen, han havde Atelier på første sal i sidebygningen, der var også bageri i sidebygningen med udsalg i forhuset, der havde oprindelig været konditori, men det var ned­lagt.

Bageren hed Julius Nielsen, og var søn af formanden på Hornbechs fabrik, som hed Marinus Nielsen, og boede i Linddalene.

I kælderen under bagerforretningen, var (Gyldholms) træsko­forretning.

Det næste hus (nu Storegade 7) var biografen.

Derefter (nu Storegade 11, 1903 ombygget 1976) kom sagfører Larsens hus. Sagføreren havde et kontor med en fuldmægtig og en lærling, Larsen var også bankdirektør. Sagfører Larsen, boede på første sal og det meste af året alene, men hver sommer kom hans kone på ferie, hun boede ellers i København og hun kaldte sig Fru. Ehlern.

Hun havde en datter, som var lam og sad i kørestol og en søn som hed Gunner, han var på alder med mig, han var sommetider i læn­gere tid alene hos faderen.

I samme hus havde sparekassen kontor, og den blev passet af to ældre mænd, Gartner Christensen, og Poul Jacobsen, den sidste var forhenværende Hotelejer og ejer af Rosendal. Christensen, havde haft Gartneri, men har nu specialiseret sig i handel med markfrø.

Th. nr. 17 Bakkely med Aage Lange og Blikkenslager V. Jensen. Mellem 17 og 13 Otto Christensens Skotøj, derefter Hvimses ejendom nr. 13.

Så kommer vi til Hvimses Ejendom (nu Storegade 13, 1900 ombygget 1986) og der var flere forretninger, først en sæbeforretning, den ejedes af to ældre damer Frøknerne Nielsen ( de var fra Skelund ), de gik altid i træsko i forretningen.

Hvims havde Cigarforretning og over gården var der cigarfabrik, hvor han havde to mand og en dame til at lave cigarer, inde i gården var der et autoværksted, det ejedes af to mænd, som hed Harsdai og Juul, de solgte Ford biler og havde kontor og udstilling i et træhus ud mod gaden.

I samme hus var der også skotøjsforretning, indehaveren hed Otto Christensen, han var gift med Jordemoderen og de boede dengang Privat i Søndergade.

Næste hus hed Bakkely (nu Storegade 17, 1890) her havde blikkensla­ger Jensen, butik til gaden, hvor han solgte spande og forskelligt slags værktøj, han havde en svend og to lærlinge.

I samme hus var der også manufakturhandel, ejeren hed Aage Lange, og begge familier boede oven over butikkerne.

Imellem dette hus og det næste, gik der en vej op til Munck, han havde landbrug med jord op over bakken og en eng ved fjorden uden for Koldbæk.

Så kommer vi til næste hus (nu Storegade 19, 1900) øltapper N. Niel­sen, han har haft øltapperi deraf navnet, men det er forlængst ned­lagt.

I de lokaler blev der lavet en vulkaniseringsanstalt, byens første, men den eksisterede ikke ret længe, så blev den solgt og flyttet.

Tv. Otto Christensens skotøj og nr. 17 Bakkely med Blikkenslager V. Jensen og Aage Lange, derefter nr. 19 Øltapper N. Chr. Nielsen og nr. 21 Huset med den høje kvist, Boghandler Hother Hornbech (nu Himmerlandsgade)

N. Chr. Nielsen, havde en blandet handel, han solgte herretøj og fodtøj og han solgte geværer og patroner. Han havde på grund af brandfaren, sit lager af ammunition i et hus ude i Linddalene. Han handlede engang med en mand om et gevær, men de kunne ikke blive enige om hvor godt det var og hvor langt det kunne skyde, så de lavede et væddemål, manden der hed Kr. Klausen, skulle gå et vist antal skridt ned ad Søndergade og når han stod stille, måtte Nielsen skyde på ham og det gjorde han. Enden på historien blev, at Kr. Klausen, måtte op til Dr. Kirk, for at få pillet hagl ud af enden.

Næste hus lå der hvor himmerlandsgade går i dag, deri var boghandel og boghandleren hed Hother Hornbech, han var broder til indehaverne af Hornbechs fabrik. Han var ungkarl og havde en Husbestyrerinde som hed fru Andersen, hun var enke efter en fisker fra Frederikshavn, som Hother Hornbech, i sine yngre dage havde fisket sammen med, det var noget han havde gjort for sit helbred.

Øltapperens og Boghandlerens huse var bygget sammen og var på en etage med forretning i den ene side og lejlighed i den anden, for enden af boghandelen, hen til naboejendommen var der et plankeværk med en port, bag plankeværket mellem bygningerne var der et udhus med halvtag, det var dette tag Boel Hans kravlede op på og trak af tøjet og dansede nøgendans ( som Hans Kirk skriver om i Skyggespil) (Storegade 23, 1902 – 25, 1912 og 27, 1900 ).

Tv. Det samme som nr. 03, men med Apoteket til højre og efter Hother Hornbechs nr. 23 – 25 og 27 de tre toetagers rødstenshuse bygget af Hermann Skyum

Så kommer der tre, to etages huse, bygget af røde sten og så vidt jeg ved er de alle bygget af Herman Skyum. I det første var der to forretninger, en Trikotageforretning, Indehaveren hed Hindkær, men han solgte til Toustrup, og i den anden havde Guldsmed J.V. Jensen Guldsmedeforretning.

Jensen var jæger og skytte foreningsmedlem.

Næste ejendom var også med to butikker en Manufakturhandel, som var en ret stor forretning med tre fire ekspedienter, Indehaveren hed Carl E. Christensen, og så var der udsalg fra Slagteriet, det bestyredes af Frk. Dagmar Pedersen.

Dernæst kom Skyums gård, der var købmand med korn og foder­stofforretning. Købmanden hed Jensen, men ejendommen og forret­ningen blev overtaget af bryggeriejer Steffensen og hans Svigersøn, Marinussen blev Købmand og da ophørte grovvarehandel en. Der var indkørsel til gården midt huset og kolonialhandlen lå til venstre for porten.

De tre røde huse nr. 23 – 25 og 27 bygget af Hermann Skyum.

På højre side af Skyums port, var der en Manufakturhandel, L. K. Nielsen, hed ejeren af den, Bag ved Manufakturhandelen var der Bog­trykkeri, der blev “Hadsund Folkeblad” trykt, Bogtrykkeren hed C. Rasmussen.

Inde i gården var der også et Malerværksted, det var Malermester Christian Nielsen, som havde det.

Derefter kommer vi til Skomager Nielsens gård, (nu Storegade 31) der var tre butikker til gaden, først en Manufakturhandel, manden hed Charles Sørensen, så var der gennemkørsel til gården ligesom i Skyums gård, og derefter kom Træhandler Christensen, han lavede Træsko og handlede med Lædervarer, ved siden af ham var der Fiske­forretning, Indehaveren hed Sheested Grove.

Det var en ret stor gård og langs den ene side var der, en lang byg­ning, der var bygget sammen med forhusets venstre side, set fra ga­den deri havde været en Sut og Stalde, men Sutten og Staldene var nedlagte og der var lavet lejligheder og værksteder deri, først boede Værten Skomager Nielsen, med Værksted og Lejlighed, derefter kom karetmager Johs. Jensen, han havde også både Lejlighed og Værk­sted.

Den næste var Smedemester Fr. Frederiksen, som havde beslags­medie der, men boede et andet sted. Længst tilbage i gården lå et fritliggende hus og heri boede Pudser Kristiansen, han var Skoma­gerens Svigerson. Næst efter kommer Barber Sørensens, Ejendom (nu Storegade 33, 1885) og imellem den og Skomager Nielsens gård, gik vejen ud i Lindalene (nu Jens Erik Bechsvej) I Sørensens Ejendom var der fire Forretninger, først en Frisørsalon, det var Værten selv, Emil Sø­rensen, som havde den og ved siden af ham, op ad den samme trappe havde Fru Palsgård, en modesalon, det var en Damehattebutik.

Længere henne var der og en dobbelt indgang, til venstre kom man ind i skomager Nielsens skotøjforretning, (ikke den samme som i skomager Nielsens, gård). Til højre havde C. Eisdal, cigarhandel, han var også musikdirektør. Så kommer vi til isenkræmmer Jens Madsens, hus (nu Storegade 35, 1934) det var et lang grå hus med lejelighed i den ene ende og butik i den anden, der var en forretning med alt i isen­kram til husholdning og værktøj han havde også støbegods. Han-

Ned af Storegade th, nr. 35 Isenkræmmer Jens Madsen, Nr. 33 Barber Sørensen’s ejendom og nr. 31 Skomager Nielsen gård. Derefter ser vi de 3 røde huse nr. 23 – 25 – 27.

Nr. 37 Skrædder Thomsens hus th. med de øvrige ned af gaden.

havde også fabrikation af dør greb og vaskebrætter det var hans svo­ger Stærdahl, som forestod den afdeling, Stærdahl kunne vi se med trækvognen, hver tirsdag, når han sendte ugens arbejde med rute­båden til København. Efter Jens Madsen, kom skrædder Thomsens, hus (nu Storegade 37) her var også to forretninger, men den ene var i kælderen, der var mælke udsalg fra Visborggaards mejeri, og det var Strandberg, der havde det, manden hentede mælken på Visborg­gaard om morgenen, og kørte rundt i byen med hest og vogn og solgte mælken, fru. Strandberg, passede udsalget i kælderen, om somme­ren lavede hun is og hun havde et ret stor salg af det. I den øverste ende af huset havde Thomsen, forretning til gaden og bag ved til gården var der skrædderi. I gården var der nogle ret store lokaler der var oprindelig bygget til væveri, men blev nu brugt til mekanisk værksted af Velling, han var vistnok møllebygger af profession, men interesserede sig mere for mekanik og havde etableret sig som auto­mekanik, han havde en svend og en lærling. Jeg kom for hurtigt ud af forhuset, for ved siden af skrædderforretningen og over mælke­udsalget havde Emil Bidstrup, farvehandel det vil sige maling, pens­ler og tapet, og hvad malerne eller brugte. Nu kommer vi til Foto­graf Marthinus Petersen, (nu Storegade 39, 1900) han havde en træskomand i kælderen, der hed Christensen, og han havde et stift ben, og så var en forretning lejet ud til Chr. Christensen, han hand­lede med legetøj og slik, han blev kaldt “Lakrids Christen”. Resten af huset brugte fotografen selv, han var oprindelig snedker, men var noget opfindsom og kunne lave alt, han var også med til at lave de første radioer her i byen, og han fandt på flere nye fotografiappara­ter.­

Næste hus (nu Storegade 41, 1890) her var en glarmester, og en mode­salon, der her Christensen, og han var meget tunghør, han havde en søn som hed Jørgen, som hjalp til i forretningen, han arbejde bestod for det meste i at pudse vinduer.

Tv. Nr. 41 med glarmester Christensen, samt videre nr. 43 – 45 – 47 og 49 op til Købmandsgården

Modeforretningens indehaver hed Minna Olsen, ved siden af Glar­mesteren.

Det næste hus (Storegade 43, 1900) det er hvor jeg er født i 1912, deri var også to Forretninger, til venstre Træ og Læderhandeler Andersen, og til højre Skrædder Laursen. Næste hus (nu Storegade 45, 1900) det var Skindhandler Jensen, hus. Her havde Fru. Adelborg Fedevareforretning, hendes mand O. P. Adelborg, var Pudser ved Banen, og så var der Urmager Nielsen, inde i gården var der Ægpakkeri og Skindhandel, samt gros handel med Korsør Marga­rine, mel og ost, det var alt sammen J. C. Jensens Forretning.

De to næste huse (nu Storegade 47, 1907 & 49, 1896) var kun til beboelse, i det første boede Dyrlæge Winding og i det næste Billedhugger Christen­sen; han havde Lager og Stenhuggeri på modsatte side af gaden.

Så kommer (nu Storegade 51) her var Bitterfabriken, som den blev kaldt dengang, ud til gaden lå et lavt gråt hus, som oprindelig var bygget til beboelse, men nu blev brugt som Kontor, der var dog også plads til en lille lejlighed, som beboedes af en søster til Brd. Hornbech, hun hed Fru Madsen.

Brd. Hornbech, begyndte på den tid at lave marmelade og dertil ansatte de en Marmeladernester, han var svensker og Konditor, han hed Larson, han afløstes senere af en Kemiingeniør, og han var tysker og hed Freiderich. ( Hornbechs kontor, nedrevet i 1975 og Storegade 51 - 53 er nu indgang til Butikstorvet. )

Nr. 55. Til venstre Købmandsgården.

Købmandsgården (nu Storegade 55, 1850) hed den næste ejendom, hvor­for den, kaldtes sådan ved jeg ikke, der var jo flere af dem, men de andre havde ejerens navne heftet på sig, kun den ene hed Købmandsgaarden, måske for det at den nu var den ældste. Her bo­ede Købmand Anders Frederiksen, i Forretningen havde han to kom­mier og en lærling, samt en bydreng og i gården havde han en gårdskarl, som ordnede grovvarehandelen og tog imod bønderne, når de kom kørende og skulle have hestene staldet op. Det var den side af Storegade og i Nørregade var der kun to Vognmænd og en Møbelhandel.

Den ene vognmand var Peter Overgaard, han havde to spænd heste, en lastvogn der kørte med fast gummi på baghjulene, og så havde han en personvogn, det var en gul Steyr, en stor østrigsk vogn.

På den anden side af gaden boede vognmand E. 0stergaard, han havde også to spænd heste og en personvogn.

I Nørregade var der også en Møbelhandler, ejeren var Maler og Møbelhandler M. Pedersen, han var oprindelig Maler, men havde overtaget forretningen efter sin onkel, snedker A. Jensen.

På hjørnet af Nørregade og 0stergade, som dengang mest kaldtes skolegade, lå A. Ranchs, Maskinforretning, han havde en stor handel med Landbrugsmaskiner, og Smedie med to tre svende og en lærling.

I Østergade var der to forretninger, O. M. Schmidt, hans forret­ning lå ca. midt mellem Møllen og Kirken. Derefter var der Køb­mand N. Schjødt, han havde eget Kaffebrænderi. Ved siden af N. Schjødt boede Bødker A. Gade, han havde Bødkeri og Røgeri, samt Tobakshandel. Møllen lå lidt fra 0stergade, oppe på bakken, Mølle­ren havde også lidt Landbrug, to køer og en sort hest.

På hjørnet af Storegade og 0stergade, var der en Frisørsalon og på hjørnet af Skolegade og Storegade, var der en Fedevareforretning, som ejedes af en dame der hed Fru. Buus. (nu Storegade 50, 1900 )

Storegade op mod Købmandsgården. Til højre nr. 40 Sadelmager Jens Færge og nr. 42 Brugsforeningen samt nr. 46 og 50.

Derefter kom Bager Skousgaards Bageri og Forretning, (nu Store­gade 46, 1900) og derefter kom Brugsforeningen. (nu Storegade 42).

Ved siden af Brugsen, en åben plads, her havde som før omtalt Sten­hugger Christensen, sin Forretning med Gravsten, de stod på den åbne plads og så havde han et Træhus til Værksted og Udstilling af Marmorduer m. m.

Så kommer vi til Sadelmager Jens Færge, (nu Storegade 40, 1938) han solgte nyt Seletøj og reparerede gammelt for Landmændene og han polstrede også Møbler.

Ved siden af lå Rolins ejendom. ( Storegade 38, 1929). Heri var en Trikotageforretning og så havde Snedker H. Rolin Møbelforretning på hjørnet, med Snedkerværksted i baghuset, her havde Malermester Frederik Lindner Sauer, også lokale ( i Jacob Møllersgade ).

På det andet hjørne, (Storegade 36, 1900) Jacob Møllers Gård, der var isenkræmmer Alling Christensen, med indgang på hjørnet og vinduer med Værktoj og Porcelæn til Storegade og

Den åbne plads mellem 40 og 42. Sten & Billedhugger Richard Christensen.

Udstilling af Kakkelovne og Komfurer ud til Jacob Møllersgade. Ud mod Storegade var der også en Manufakturhandel, manden hed L. Skousbo.

Hjørnet af Storegade og Jacob Møllersgade med Alling Christensen. (Alling Christensen fotograferet sammen med to af sine ansatte foran forretningen på hjørnet af Storegade og Jacob Møllersgade. Billedet er antagelig taget 1915 – 20.)

Da gaden hælder meget på dette sted, blev der en høj kælder i den nederste ende og her havde Ejner Theilmann Møller, Cykleforretning.

Nr. 36 Jacob Møllers gård. (Møllers gård i Storegade omkring 1925. Som det ses har Nicolaj Schmidt forpagtet manufakturforretningen på dette tidspunkt, medens Alling Christensen har udvidet sin forretning til også at omfatte butikken i kælderetagen i gårdens sydvestende.)

Næste hus (Storegade 34) huset var lige bygget af Pudser A. Sø­rensen, med to Butikker, en med Tøj og en med Legetøj, den sidste drev de selv.

Derefter (Storegade 30) Bager Pedersens hus det var en gammel ejendom med tjæret paptag, her havde H. Pedersen Bageri og Ud­salg og så havde Søren Worup, Papirhandel der.

På hjørnet af Storegade og Torvet (Storegade 28, 1898) her lå Søren Th. Justesens forretning, det var en alsidig handel han drev, han havde Herretøj, fodtøj, Vildt og Fjerkræ samt Kartofler. Våben og Ammunition, og til jul solgte han Juletræer.

I gården havde skomager Jørgensen, sit Værksted.

På modsat hjørne (Storegade 26, 1931) lå Købmand C. Mogensens, Købmandsforretning, det var byens største, det var en enetages ejendom med indgang på hjørnet og med Forretning både til Storegade og Torvet, og lejlighed til Storegade og gården. Forretningen blev drevet af Fru. Mogensen, ved hjælp af en søn og tre Kommier.

Der var tre vinduer mod gaden og det ene var optaget af Kaffe­møllen, der var også tre vinduer mod torvet, der var Udstilling af Isenkram og Støbegods. I gården var der et hus, der kun blev brugt til Kafferisteri.

Bygget op mod Mogensens hus og omkring hjørnet af Mejerigade, (Storegade 24, 1902 ombygget 1992) lå Axelhus, det tilhørte Uldhandler Jens Jensen. Han havde Forretning med Herretøj og

Tv nr. 30 Bager Pedersens hus med Søren Vorups papirhandel, og nr. 28 med Th Justesens ejendom. Derefter kommer Torvet. Nr. 26 købmand Mogensen med spiret, og derefter nr. 24 Axelhus.

Trikotage, og i samme hus havde hans broder C. J. Godballer, Møbeludstilling, han havde Snedkerværksted nede ved Slagteriet, men boede og havde Forretning i Axelhus.

Ejendommen på modsatte hjørne af Mejerigade og Storegade 22, 1897) (M.P. Larsen havde atelier omkring 1907) tilhørte Johan Pedersen, han havde Øldepot i Kælderen, og Hjørne­butikken havde Skrædder Henriksen Forretning og i en Butik mod gaden havde Jesper Pedersen, Skotøjsforretning, øverst oppe på tre­dje sal, havde Fru. Agnes Pedersen, fotografisk Atelier.

Næste ejendom (Storegade 20, blev bygget af Søren Chr. Jensen i 1900) var Bager N. Nielsens, her var Bageri i Kælderen, derfor var der nogle høje trapper op til Forretningen, trappen spærrede det meste af fortovet, det så man forresten ved de fleste huse på Storegade.

Foruden Bagerens Udsalg, var der en Frisørsalon hvis Indehaver hed Blok Thomsen, han havde Lejlighed over Salonen og Kommune­grænsen gik gennem huset, så folk sagde, når han gik i seng sov han med hovedet i den ene kommune og benene i den anden.

Næste ejendom (Storegade 18) det var Ludvig Fabers, han havde Manufakturforretning i hele stueetagen og Lejlighed oven over.

( Storegade 18 Cityhus og Slagter Høppners Ejendom, blev i 1972 ­74 nedrevet og sammen med Søndergade, til den nuværende Randersvej fra Lyskrydset ).

Så springer vi over Søndergade, og kommer til Slagter Høppners hus, (nu Lorentz Nielsen) her havde Adolf Hoppner, Forretning og Slagter hus i gården, hans Søn Ferdinand Høppner, havde Møbelforretning og Snedkerværksted. I samme Ejendom, var der også Mælkeudsalg fra Hadsund Mejeri i Kælderen, Mælkemanden hed Adolf Nielsen.

Den næste vi kommer til er Cyklehandler K. Jensen, hans hus var trukket tilbage fra gaden og lå 1 1/2 meter lavere en gaden, men det var vel fordi gaden var reguleret efter, at det var bygget, det var nok et af de ældste huse i byen.

Det næste hus (hvor nu Sparekassen ligger) lå lige sådan lidt fra gaden og noget lavere, her boede Redaktør Pedersen, han var Lokal­redaktør for Aalborg Amtstidende og Himmerland.

Til højre nr. 16 slagter Høppner og nr. 18 Cityhus og videre op af gaden.

På hjørnet af Brogade lå Apoteket, Apotekeren hed Møller og han havde to Provisorer, Rasmussen, hed den ene, han boede på Strandvejen, og Hesseldahl, som var ung og ugift, samt en Defektrice og en Lærling.

På venstre side af Brogade, var der ingen bygninger mellem Apo­teket og Broen, men på den anden side lå “Hadsund Bank” i banken var der to Direktører, M. Worm og L. V. Larsen og to Bogholdere, det var A. Bach Andersen og H. Ellegaard Nielsen og så var der en Kassereske som hed Wanda Slott. Foran banken var der en åben grus­belagt plads og mod næste Ejendom, var der et stykke med græs og et Pæretræ.

Efter det kommer Schmidts gård, der var også Købmandshandel med Grovvarer.

Foruden købmand C. M. Schmidt var der to Kommier og en Gårdskarl. ( Schmidts gård, nu Storegade 4 )

Derefter kom Færgegården, (Storegade 2, nedrevet i 2009), den tilhørte Politibe­tjent H. P. Lange, og hans kone Catrine Lange, havde Broderimagasin her, desuden havde B. Storzer Frisørsalon og Tandteknik, og om hjør­net ned ad Havnegade havde S. Godskesen Andersen, Skibsprovianterings handel.

Her slutter Storegade af med Forretningskvateret, men længere vest på var der en Skrædderforretning og et Gartneri.

Skrædderen hed Carl Sørensen, og Gartneren hed Chr. Uhrenholt.

Jeg har glemt een (måske flere) og det var Skomager Johansen, som havde Forretning i Købmandsgaarden, han var Amtsrådsmed­lem.

Jeg kunde nok give en mere detaljeret beskrivelse af de forskellige personer, men man skal jo være varsom med hvad man fæster til papiret.

Men når jeg tænker på byen dengang, må jeg give Hans Kirk, ret når han i “Skyggespil”, skriver at Hadsund var en lille grim by. Store­gade var ganske vist blevet brolagt, så vi var sluppet af med grus­dyngerne, men ved hver Ejendom var der udvendige trapper, eller også en Kælderhals, som spærrede Fortovet og så var der et gade­spejl ved hver eneste lejlighed. Det var måske erstatning for vore dages fjernsyn.