Hadsunds historie
Endnu i 1840 fandtes kun færgegården, og Hadsund havde ca. 50 indbyggere. Allerede i 1850 byggede de første købmænd (Welling fra Mariager og Gjerløff fra Hobro) pakhuse i Hadsund.
Stedet fik i 1854 privilegium som ladeplads, og der opstod i de følgende par årtier enkelte
udskibningsforretninger, det begyndte som filialer, men var fra 1855 både selvstændige købmænd af handelshuse i de omliggende købstæder.
Dampskibsfarten til København var begyndt i 1859 og i 1862 stod havnen færdig.
1875 beskrives stedet som Hadsund færgegård, hvorved der er beliggende flere
købmandsgårde med pakhuse, hvorfra der drives en ikke ubetydelig skibsfart
og handel med korn og tømmer. Havnen blev også hjemsted for fiskerfartøjer.
Fiskeriet var dog ubetydeligt i 1875, men tog til i de følgende årtier, først og fremmest fjordfiskeriet. I 1924 fandtes 129 erhvervsaktive fiskere med 72 fartøjer. Hadsunds beliggenhed var imidlertid gunstig for den oplandshandel, som voksede stærkt frem i den sidste fjerdedel af 1800-årene. I oktober 1883 begyndte Randers-Hadsundbanen at køre, men den fik endestation i 
Hadsund Syd, da der endnu kun var færgeforbindelse over fjorden. Handelen i Hadsund tog i de sidste tyve år før 1900 et stort opsving, og der kom også mange håndværkere til, så der kom fart i byggeriet. I december 1900 fik byen jernbaneforbindelse med Aalborg, og nu blev det endelig muligt at få broen bygget. Den kombinerede vej- og jernbanebro blev indviet i december 1904. Desværre for byen blev fællesstationen for de to baner Hadsund Syd, så det var Aalborgbanen der kørte over broen. Det blev først ændret i 1928, da Hadsund Nord blev fællesstation og Hadsund Syd blev nedlagt som station og omdannet til trinbræt.
Hadsund havde en gunstig trafikal beliggenhed og kunne gennemløbe en hastig udvikling. Den nærliggende skole i Søndergårde blev flyttet hertil i 1878, byen fik egen kirke 1897-1898, og der opstod temmelig mange forretninger og virksomheder, som i hovedsagen betjente oplandet.
Byen vedblev dog at være delt mellem to sognekommuner indtil 1937. Den fordelagtige beliggenhed og de gode trafikforbindelser medførte, at Hadsund gennem det meste af 1900-årene fortsatte den hastige vækst. Skolevæsen og administration blev udbygget, og der var sparekasser, banker, læge, apotek, avis, hoteller, handel, håndværk og industriel virksomhed.
1) I 1961 beskrives Hadsund som en ret betydelig oplandsby for de tilgrænsende områder
på begge sider af fjorden.
Over halvdelen af byens erhvervsaktive befolkning arbejder i industrien,
vigtigst er byens store svineslagteri.
En fiskerihavn var blevet anlagt 1937, trafikhavnen blev udvidet 1953.
Søfarten og siden fiskeriet har mistet sin betydning og jernbanen (jernbanerne) er nedlagt.
Men Hadsund har fortsat en gunstig midtstedsbeliggenhed mellem et større opland
og adgangen til havet.
De oprindelige vækstpotentialer har dog ikke den samme betydning,
og byens vækst er aftaget i de senere år.
2) Lokalisering
Hadsund ligger ved mundingen af Mariager Fjord, der udfylder en dyb iserosionsdal.
En snæver strømrende løber tæt ind under byen, der er anlagt på en smal bræmme af
hævet havbund fra stenalderen.
3) Byplan og bebyggelse
Byens ældste dele udgjordes af et stykke af landevejene fra færgestedet til Hobro og Aalborg, Vestergade og Storegade. Ved regulering i nyere tid er landevejen fra nord ført direkte igennem bylegemet til en ny bro over fjorden.
Ved 1. verdenskrig var bebyggelsen begyndt at brede sig mod nordøst over dalgangens
stejlt skrånende side til det omgivende, stærkt kuperede terræn.
Ved 2. verdenskrig havde bebyggelsen bredt sig yderligere i denne retning i
mellemrummet mellem landevejen og jernbanen.
Ved nyere byudvikling er der udlagt industriområder i byens nordlige udkant,
og der er opstået nye kvarterer mod vest, øst og også syd for fjorden.
4) Vurdering af byens værdier og fremtidsmuligheder
Hadsund ligger i et område med behagelige naturværdier, men byen rummer i sig selv
ingen fremtrædende kulturmiljøer.
Dens potentialer synes i al væsentlighed at knytte sig til midtstedsbeliggenheden
og muligheden som oplandsby og erhvervscentrum.
5) Ejendomme indbyggertal og befolkningstal.
Ejendomme
1890 110 gårde og huse
1921 376 do.
1955 1.175 husstande
2009 2.378 husstande Hadsund-nord – Hadsund-syd 180
Indbyggere og Befolkningstal
1840 50
1870 270
1880 390
1890 701
1921 1.971
1930 2.415
1955 3.484
2006 6.985 indbyggere i Hadsund og hadsund syd, optalt efter skoledistikter, for Hadsund alene ca. 5.000
6) litteratur henvisning
J. P. Trap: Kongeriget Danmark. Anden Udgave,
Femte Deel. 1875; s. 284f.
J. P. Trap. Kongeriget Danmark. Tredje Udgave.
Aalborg Amt IV. 1901; s. 486ff.
J. P. Trap: Kongeriget Danmark. Fjerde Udgave.
Aalborg Amt. 1924; s. 695ff.
J. P. Trap: Danmark. Femte udgave. Ålborg Amt
VI,3. 1961; s. 1131ff. 36
Nye kommentarer