Så er vi klar til at afgive en stemme om hvem der skal være Hadsundby.dk’s uofficielle Årets borger.
De fire kandidater som vi har fået indsendt er følgende med begrundelse :
1: Dorthe Lynge – Leder af Skovgården
Begrundelse : En velorganiseret arbejdsplads, med et engageret personale = tilfredse beboere = trygge pårørende. Der er hyggeligt. Personalet viser omsorg tilpasset den enkeltes behov, er nærværende og tilstede. En leder har stor betydning for miljø og kultur – og efter personalet på Skovgården at dømme, klarer hun sit arbejde til UG.
2:Egon Larsen
Begrundelse : Egon har om nogen har været med til at grundlægge arbejdet med at bevare byens og egnens historie. Helt fra museets start var Egon Larsen den bærende kraft og lagde mange tusinde ulønnede timers arbejde i at bygge museet op til en standard, der kunne virkeliggøre statsanderkendelse som Egnsmuseum. Egon er stadig aktiv i udbredelsen af Hadsunds historie i en alder af 88 år.
3:Claus Theil Andersen
Begrundelse : For mange timers frivillig arbejde og engagement i Hadsund Boldklub.
4: Hadsundby v/Thomas Ulrichsen & Lars Bachmann
Begrundelse : I tidernes morgen var det de driftige kornindkøbere, der var med til at sætte Hadsund på Danmarkskortet. Hornbech solgte sine varer i få lande uden for den danske grænse, MEN Thomas og Lars er nået ud til milliarder af mennesker med deres hjemmeside Hadsundby.dk. Uanset hvor man befinder sig i verden og søger på vores skønne område, så vil Hadsundby dukke op. Større reklame for Hadsund kan man ikke lave, og så giver deres arbejde et tilbageblik i førtiden og frem til idag, og være med til at sikre fremtiden.
Så nu er det tid til at stemme!
Årets borger 2010 skal være?
- Thomas Ulrichsen og Lars Bachmann- stiftere af www.hadsundby.dk (45%, 41 Votes)
- Egon Larsen (25%, 23 Votes)
- Claus Theil Andersen (22%, 20 Votes)
- Dorthe Lynge - Leder af Skovgården. (8%, 8 Votes)
Total Stemmer: 92





Al respekt for folk, der udfører der civile jobs med stor omhu og dygtighed.
Jeg mener, at sådanne kåringer, også, den officielle, ene og alene må omhandle folk der udførere frivilligt arbejde.
I modsat fald kan det jo blive en konkurrence om hvilken af byens isenkræmmere, der er mest fremme i skoene.
Da jeg sidst var herinde var der dødt løb mellem makkerparret og Egon. Da stod Egons navn med fed type, ser at stillingen er ændret. Måske afstemningen ikke er slut?
Hej Arne.
Afstemningen afsluttes på fredag d. 13. Aug. kl. 14.00. Det er der den officielle udnævnelse finder sted. Nogen er bedre end andre til at markedsføre sin kandidat på facebook, så det kunne man jo gøre.
Det navn man ser med fede typer på sin computer , er det navn man selv har stemt på ,med den pågældende internet forbindelse.
Jeg flyttede fra Hadsund i 96, så jeg må indrømme at jeg ikke er helt up-to-date med, hvem, der gør noget godt for byen mere. Af samme grund er jeg glad for hadsundby som hjemmeside. Det er hyggeligt at læse nye og gamle historier og se billeder fra min fødeby. Det er i dag nemt at lave en facebook-gruppe, med hvadsomhelst, men de kan sjældent blive ligeså “brede” som en god “gammeldaws” hjemmeside. Kan man ikke stemme på alle?